Fuldautomatisk laserskæremaskine til store emner i rustfri stål
Lasermaskinen hos JP Industri er fuldautomatisk og leverer perfekte snitflader med meget stor præcision. Vores laserskærer håndterer selv store emner af pladestørrelser op til 2.000 x 4.000 mm og 20 mm i tykkelse.
Effektiv, præcis og skånsom proces
Laserskæring er en effektiv og skånsom skæremetode. Overfladen og snitfladerne er helt glatte, og fordi det rustfri stål kun bliver varmet minimalt op under processen, bevarer materialet alle sine egenskaber og deformerer ikke.
Den store præcision betyder også en meget lav spildprocent, da pladerne bliver udnyttet maksimalt.
Kræver ikke ekstra værktøj
Selv om det kræver forberedelse at indstille den fuldautomatiske laserskæremaskine, kan der alligevel være god økonomi i at vælge metoden selv ved små serier, da man slipper for omkostningerne til at udvikle nye værktøjer.